
Om os
Menneskerne bag designet
Vi er et lille, dedikeret studio med base i Aalborg. Vi tror på, at det bedste design opstår i tæt samarbejde. Og at hvert projekt fortjener fuld opmærksomhed.
Hvem er vi
Riise Studio
Riise Studio er et nordjysk designstudio, der specialiserer sig i gennemtænkte inventar- og helhedsløsninger til private hjem. Som indretningsarkitekt i Aalborg tilbyder vi indretningshjælp, der spænder fra det enkelte rum til det gennemførte hjem. Vi arbejder med rum, ikke blot møbler, og vi sætter en ære i at forstå den familie, det hjem og det liv, vi designer til.
Hvert projekt er unikt, og fortjener vores fulde opmærksomhed. Hvert materialevalg er bevidst, og hver løsning er skabt til at holde.
Umage er vores udgangspunkt og det er nødvendigt når vi designer løsninger, der føles rigtige i årtier endnu. Vores mantra er at hjemmet skal designes til livet — både funktionelt, æstetisk og i materialer, der tåler brug og tidens tand.
Stifterne

Lars Riise
Designer & Founder
For Lars Simonsen handler exceptionelt design ikke om det, der kan gentages. Det handler om det, der aldrig er lavet før. Med næsten 30 års erfaring fra absolut øverste hylde af den danske design- og interiørbranche har Lars opbygget, ledet og formet nogle af landets mest markante køkken- og interiørbrands. Lars er rundet af en entreprenant opvækst, hvor skabertrangen og det personlige ejerskab lå i DNA'et. Hvor andre søger trygheden i standardiserede skabeloner, drives Lars af kompleksitet. Det er i krydsfeltet mellem det umulige rum, det kompromisløse snedkerhåndværk og den menneskelige relation, han finder sin berettigelse. For Lars kommer mennesket altid før systemet.
“Vores kunder søger ikke bare et nyt køkken eller et møbel. De søger et hjem, der rummer deres liv, og som ikke findes andre steder i verden. Den vision kræver, at vi kan bygge løsningen digitalt ned til mindste millimeter, før det første stykke træ overhovedet skæres.”
Etableringen af Riise Studio er den naturlige kulmination på denne rejse. Ved at kombinere sin dybe indsigt i produktion og klassisk håndværk med avancerede digitale 3D-visualiseringer, har Lars skabt en arbejdsmetode, hvor kompromiser er skåret væk. Sammen med sit team forløser han potentialet i krydsfeltet mellem køkken, rum og liv – skabt til et marked, der endelig er klar til at prioritere det absolut kompromisløse.

Caroline Kjærsgaard Goth
Designer & Founder
For Caroline handler indretning ikke om at dekorere overflader. Det handler om at kuratere atmosfære, flow og varig ro. Hendes designtilgang er centreret omkring den kompromisløse helhed – overgangen, hvor lys, arkitektur og materialer smelter sammen til en sanselig oplevelse. Carolines baggrund i konsulentbranchen har givet hende en skarp procesforståelse og en sublim evne til at lytte. Men det var hendes personlige passion for den kreative proces, der trak hende mod designverdenen. Hendes internationale designforståelse blev for alvor slebet til under hendes år i Singapore. Her mødte hun en hospitality- og interiørkultur af absolut højeste kaliber, hvor belysning, materialitet og rumlig identitet tænkes ned i mindste millimeter. Det er dette globale, storby-orienterede udsyn, hun bringer med ind i de private, danske high-end hjem.
“Det moderne high-end marked svømmer i digitale inspirationsbilleder, der ofte savner rod i virkeligheden. Vores opgave er ikke at kopiere en flygtig trend, men at skabe en urokkelig balance af materialer, der patinerer smukt og fungerer i praksis over tid.”
Fundamentet for Riise Studio opstod af Carolines egne erfaringer med en omfattende privat renovering. Her oplevede hun den klassiske frustration ved et fragmenteret marked: Ingen tog ansvaret for helheden. Hvor andre rådgiver ud fra et enkelt produkt, ser Caroline hjemmet som en sammenhængende organisme. I en tid, hvor AI og sociale medier skaber uendelige, men ofte urealistiske visioner, bruger Caroline teknologien som et aktivt, kreativt værktøj – men altid forankret i dyb materialeforståelse. Hun guider boligprojekter i alle størrelser trygt gennem de komplekse valg, fra belysningsarkitektur til måden, natursten og metaller patinerer på. Resultatet er skræddersyede rum med en international substans, der føles relevante i dag, og mange år frem.
Produktionspartner
Vi designer.
Boform realiserer.
Er vores produkt- og håndværksbase, forankret i kvalitet, præcision og erfaring.
Hos Riise Studio tegner og designer vi uden begrænsninger — og vi producerer med Boform, et af Danmarks førende snedkerfirmaer med 45 års erfaring i at realisere de mest ambitiøse inventarløsninger.
Boform arbejder inden for tre gennemtænkte byggemodeller: Frame, Kvadrat og Line. Inden for disse rammer er mulighederne uendelige. Vi tilpasser mål, materialer, finish og detaljer præcist til dit rum og dine ønsker.
Har du noget helt andet i tankerne? Perfekt. Det er netop det, der gør samarbejdet stærkt: vi tegner hvad dit hjem kræver, og Boform bygger det. Opmærksomheden på detaljen er fælles.
Læs mere om Boform →Boform byggemodeller

Klassisk karakter
Frame
Klassisk karakter
Frame
Rammekonstruktion med definerede fronter og dybde i lågen. Frame skaber et tidløst, herskabeligt udtryk — skabt til det hjem der ikke følger trends, men sætter dem.
Se serien
Arkitektonisk præcision
Kvadrat
Arkitektonisk præcision
Kvadrat
Geometri som designprincip. Kvadrat arbejder med rene flader og ensartet komposition. Et moderne udtryk med den ro og præcision, der kendetegner de bedste rum.
Se serien
Uforstyrret enkelhed
Line
Uforstyrret enkelhed
Line
Lange, rene linjer der løber uafbrudt gennem inventaret. Line handler om visuelt stilhed — og det håndværk der kræves for at opnå den.
Se serienAlle tre serier kan tilpasses fuldstændigt til dit projekt. Mål, materialer, finish og detaljer — alt designes specifikt til dit hjem. Det er netop det, der gør samarbejdet med Boform unikt: intet er standardiseret, alt er muligt.
Vil du vide mere?
Læs historien bag Riise Studio
Hvordan startede det hele, hvad driver os, og hvad vi tror på. Fra de første skitser til det færdige rum.
